Gad vide hvor mange buler min pande kan holde til??

Men jeg tror dog det mest går ud over min tålmodighed!!!

Jeg har lige siddet og kæmpet med den fine nye MP3'er vi har fået.
Dén ville gerne samarbejde, men windowsmediaplayer og netmusikken ville ikke rigtig, men jeg kan komme langt ved at læse manualer og prøve mig frem, og have en (lille) portion tålmodighed.
Det er i hvertfald endelig lykkedes mig, at få l***** til at virke, bortset fra ét enkelt nummer, men det kan ikke have noget med mig, pc'en eller mediaplayeren at gøre (eller det vælger jeg at tro på), så jeg slutter, at det er selve nummeret der er umusikalsk!

Det næste jeg vil kaste mig over er netlydbog, og så får jeg at se om dét er analfabetisk eller om jeg er en tekniskanalafabet?? :o)

I hvertfald, så fortsætter jeg ufortrødent, selvom det måske kommer til at koste et par buler, når jeg rammer væggen....

Hele tre ting - og det går virkelig!

Fordi jeg lige har været i Paris, og fordi det er femte ting - OG fordi vi har godt at at prøve noget nyt ;o)

Stadig forvirret...

men nu har jeg da i det mindste fået oprettet en Flickr konto og uploadet et billede af den famøse Kurt.

Jeg har ikke fået udforsket Flickr endnu, skal lige fordøje alle de her nye teknologier!!!

Jeg troede, jeg var med på noderne, men det er hermed nu modbevist, men sådan var det også da jeg var barn: det nye tøj, var jeg som oftest en sæson eller to bagud med, da jeg arvede meget af det, af en af min mors kollegaers datter (ja, det var langt ude, men jeg fik en masse fedt tøj ud af det, så det er lige meget i hvilket led det kom fra) :o)

Jeg vil nu heller ikke kimse af at være bagud, for jeg tror det kan være meget godt, og ser det også som et tegn på at man har en smule kritisk sans tilbage, ellers ville vi nok på et tidspunkt støde ind i en der råbte: I har jo ikke noget tøj på!! Det skulle jo nødigt gå hen og blive som kejserens nye klæ'r :o)

Men nu er jeg blevet introduceret for Flickr og jeg vil også kaste mig over det (igen) en af de nærmeste dage - forhåbentlig med endnu flere billeder af Kurt og Rosa.

Indtil da, så Flickrs vi ved ;o)

Lettere forvirret...

..men stædig!!

Jeg har efter dagens opsamling, kastet mig over Rss-feeds. Jeg kan sagtens se det sjove og fantastiske i feeds'ene (det er ikke nemt for en kartoffeldansker at sige dét i flertal). Men jeg vil nu have liv (lov!) til at føle mig lettere forvirret....

Når jeg logger ind på min konto, ser jeg straks de mange opdateringer der er, men når jeg vil læse dem i 'blogger' universet, kan jeg ikke se dem??

Er jeg bare en cyberanalfabet, eller jeg så ivrig med at lære, at jeg har overset noget?? Det hænder som regel.... Ligesom når man sidder og er på nettet, og man klikker og klikker løs, og ikke ser den lille status nede i venstre hjørne, at der er opstået en fejl på siden, suk, hvor mange gange er det ikke sket for mig!

Nå, men jeg har fået slået to fluer med ét smæk: jeg har fået opdateret min blog, og jeg har fået løftet op i øverste etages ventil, og fået luft for min lettere forvirring(er) - som dog ikke er løst endnu, men jeg finder ud af det, gør jeg!!

Til vi læses ved: ha' det godt!!

Kan jeg blive høj...

..af pt. at have 4 faste læsere af min blog??

Jah, det kan jeg godt, det vil jeg godt indrømme.
'Høj' er måske et for stort ord at bruge, men jeg blev (rigtig) glad for at se, at andre gider læse det jeg skriver, og kommentere på det. Tusinde tak skal I have! :o)

Og måske er det derfor, så mange andre har blogs, de bliver afhængige af at vide, at der er nogen ude i verdenen, der synes man er interessant?
Allerede nu kommer jeg måske til at lyde som en emo (en goth der ikke er en rigtig goth - dem der er sorte under øjnene og går i lange (læder)frakker, og er enormt emotionelle (emo))?
Jeg er ensom, derfor må jeg dele mine tanker med en masse fremmede... Og ja, det var så en fordom serveret på et sølvfad, fra min side af! - Beklager..

Min umiddelbare forestilling om at blogge, er nok at de bruges som virtuelle dagbøger, derfor den nævnte fordom.
Samtidig med at vi skal lære at oprette og skrive et indlæg til ens egen blog, så skal jeg i lige så høj grad lære at blogs bruges til så meget andet. Jeg har ihvertfald altid nævnt dem som gode steder at netværke, når jeg fortæller om dem til andre, der ikke kan se fornuften i at bruge dem. Måske jeg skulle bruge min blog til at netværke omkring katte?? Nu er det jo to katte der ligger navn til min blog. :o)

Indtil da bruger jeg nok bloggen til at øve mig i at skrive, læse og oprette faste blogs jeg vil følgemed i....og nej det er ikke fordi jeg er nysgerrig, det er for at bakke op omkring mine kollegaer, når nu de bakker mig op?
Ik'?? :o)

Hmmm, det her bliver spændende...

...har allerede forkastet ét indlæg! Hvordan bliver det så ikke fremover?? Og de sagde at det ville være nemt! ;o)

Jeg synes ikke det er nemt, eller jo det er det egentlig, men alle nye ting besværliggøres måske fordi vi (jeg) føler os utrygge ved at lære dem og bruge dem?

F.eks. mht. til at 'blogge', jeg vil gerne se hvad andre skriver og deler (jeg er jo nysgerrig, spørg bare familien), men jeg føler mig ikke tryg ved, at alle andre kan se det jeg skriver - tænk nu hvis det er "forkert"? Selv om der ikke kan sættes facit på det jeg skriver (godt man ikke kan se hvor mange gange jeg har slettet og rettet, i det jeg allerede har skrevet...)
Deraf navnet på min blog, jeg skal ikke kunne genkendes lige umiddelbart, så derfor ligger "mine" katte (som bor hjemme ved far og mor) navn til - de dukker sikkert op mange gange i det her forløb ;o)

Ikke detso mindre glæder jeg mig til at komme igang med 10 ting her på Holstebro Bibliotek og lære mere om web 2.0 eller, som det mere almindelige navn for det nu er, sociale teknologier.

Forhåbentlig bliver jeg mere tryg ved det?

Vi ses derude i cyberspace!

Dsr (kan du gætte hvem jeg er)

P.S. Troede lige jeg kunne gemme mig, men nej. Den opmærksomme læser, ser jo straks at mit fulde navn står på, som forfatter på indlægget....